Gå til hovedindhold

To dage til EM-kvalen: Mikkel H. missede træningen

To dage til EM-kvalen: Mikkel H. missede træningen

Af: Ritzau

Stjernespilleren Mikkel Hansen deltog ikke i landsholdets træning tirsdag.

Der er blot to dage til, at Danmark indleder kvalifikationen til EM med opgøret mod Litauen, men forud for kampen døjer stjernespilleren Mikkel Hansen imidlertid med sygdom, og derfor var Paris SG-spilleren ikke med i tirsdagens træning.

  • Han er blevet hjemme på hotellet. Han er småsyg - halvsløj - og har brug for at hvile sig, siger landsholdets pressechef, Finn Tage Jensen, til TV 2.

Det er fortsat uvist, om Mikkel Hansen bliver klar til torsdagens opgør mod Litauen.

Efter kampen mod Litauen skal Gudmundur Gudmundssons tropper på søndag møde Bosnien på udebane.

Andre gode nyheder