THW Kiel snupper svær udebanesejr
Af: Ritzau
Christian Dissinger storspillede, da THW Kiel onsdag aften på udebane slog HSG Wetzlar knebent med 26-30
To meget tiltrængte point kørte sent onsdag aften ind på mesterskabsbejlernes konto.
Det var dog ikke helt uden problemer, at THW Kiel tog fra opgøret mod formstærke Wetzlar med de to point i bagagen.
Danske Réne Toft Hansen stod for kampens vel nok og vildeste og mest omdiskuterede hændelse, da han efter blot 10 minutters spil trak det røde kort og måtte se til fra bænken resten af kampen.
I en angrebssituation kom det til at se meget voldsomt ud, da den danske landsholdsstreg blev udvist efter at have ramt én af Wetzlars-forsvarsspillere i ansigtet.
Udvisningen lod til at chokere den danske stregkæmpe en anelse, men resten af Kiel-mandskabet fik rystet det røde kort af sig, og fik bragt sig i front 14-16 efter 1. halvleg.
Selvom hjemmeholdet bed godt fra sig i de sidste 30 minutter var det ikke helt nok til at spille THW Kiel og bagspilleren Christian Dissinger, der blev kampens samlet topscorer med hele ni kasser.
Sejren bringer de 20 dobbelte tyske mestre fra THW Kiel op på fjerdepladsen med 20 point -- seks point efter førerholdet Rhein-Neckar Löwen med maksimumpoint efter 13 kampe.
HSG Wetzlar forbliver på sjettepladsen med 19 point sammen med Füsche Berlin.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dkRitzau
netvagtonside@viasat.dk


