Gå til hovedindhold

Svensker forlænger med SønderjyskE

Svensker forlænger med SønderjyskE

Af: Ritzau

Den 25-årige svenske venstre fløj, Christoffer Fors, har forlænget aftalen med ligaklubben SønderjyskE med yderligere én sæson.

Som 21-årig bosatte den unge svensker sig i det danske, hvor karrieren startede i SønderjyskE.

Lige siden har han bidt sig fast på ligaholdet, og er således i gang med sin femte sæson på venstre fløj-positionen.

Cheftræner Morten Henriksen er ganske godt tilfreds med, at det er lykkes sønderjyderne at holde på en markant profil både på og uden for banen.

  • Med sin ydmyge tilgang og positive bidrag uden for banen er han også en værdifuld spiller i forhold til den gode harmoni i truppen, fortæller han til klubbens hjemmeside.

  • Christoffer Fors har en eminent teknik, hvad angår spring og skudvarianter, og ikke mindst arbejder han dejlig hårdt og stabilt i forsvaret, roser cheftræneren.

Svenskeren har i denne sæson banket 46 mål i kassen for SønderjyskE -- heraf 11 på straffekast.

Andre gode nyheder