Gå til hovedindhold

SUPERFORM inden EM: Dansker er bedst af alle i Bundesligaen

Af: Laurits Lyck

Danmark har en vaskeægte topscorer med i truppen til herre-EM i håndbold.

Ingen over, alle under.

Casper U. Mortensen fører an i Bundesligaen, hvor han lige nu er den mest scorende spiller.

Hannover-Burgdorf-fløjen har i denne sæson scoret hele 119 gange - heraf 53 fuldtræffere fra straffekastpletten.

Det er syv mål flere end nummer to på listen, schweiziske Andy Schmid fra Rhein-Neckar Löwen.

Heldigvis for det danske herrelandshold er der flere danskere blandt de mest scorende. Rasmus Lauge (Flensborg-Handewitt) har scoret 96, Michael Damgaard (Magdeburg) 83 og Morten Olsen (Hannover-Burgdorf) 65.

Der er spillet 17 runder af årets Bundesliga-sæson.

HUSK, at du kan se masser af god håndbold og danskere i aktion på torsdag, når Hannover-Burgdorf møder Lemgo, og Rhein-Neckar Löwen brager sammen med Flensburg-Handewitt.

Det hele begynder torsdag kl. 18:55 på TV3 MAX og Viaplay.

Andre gode nyheder