Stor europæisk håndbolddag på TV3 SPORT 1
Af: Ritzau
Det er håndbold fra den øverste skuffe, man kan se på TV3 SPORT 1 i dag, når vi både viser kampe fra Champions League og EHF Cup'en.
Vi starter håndbold-lørdagen i Gråkjær Arena, hvor Team Tvis Holstebro får besøg af rumænske HCM Constanta i anden runde af EHF Cupéns gruppespil.
Første kamp i gruppespillet endte med et noget skuffende uafgjort resultat for hjemmeholdet, da man kun fik 28-28 med sig fra opgøret i Spanien mod Fraikin BM. Et opgør, hvor det danske hold var foran med hele 17-11 ved pausen.
Derfor er det nødvendigt med flere point på kontoen, hvis drømmen om avancement fortsat skal leve i det nordlige Vestjylland.
Daniel Ortved sidder klar til at følge dig gennem kampen, som du kan følge direkte på TV3 SPORT 1 fra klokken 14.45 Champions Leagues gruppespil nærmer sig sin afslutning, og derfor skal de sidste placeringer nu sættes på plads.
I gruppe B tager tyrkiske Besiktas imod et stjernespækket Barcelona-mandskab. Hjemmeholdet har ikke det store på spil, men for gæsterne er pointene vigtige.
Barcelona ligger midt i et trekantsdrama med danske KIF Kolding København og de forsvarende Champions League-mestre fra Flensburg-Handewitt om at få den bedst mulige lodtrækning til 1/8-finalerne.
Barcelona vandt det første opgør med hele 10 mål, men i en tyrkisk heksekeddel kan alt ske.
Se opgøret på TV3 SPORT 1 efter Alka Superliga-opgøret Silkeborg - Esbjerg fra klokken 19.30. Aftenens sidste kamp er i den grad værd at vente på.
Vi sender direkte fra SAP Arena i tyske Mannheim, hvor det tyske storhold Rhein-Neckar Löwen tager imod HC Vardar fra Makedonien i de to holds sidste kamp i gruppespillet i EHF Champions League.
Begge hold er videre til knock out-fasen, men der er masser på spil i aftenens opgør, for jo bedre placering i gruppen, destor nemmere modstand i 1/8-finalen.
HC Vardar vandt første opgør i den makedonske hovedstad Skopje, så det er tid til revanche for Nikolaj Jacobsens mandskab, og det kræver en solid indsats fra blandt andet Mads Mensah Larsen og Niklas Landin, hvis det tyske tophold skal slutte gruppespillet godt af.
Opgøret kan ses direkte på TV3 SPORT 1 fra klokken 20.55.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk




