Stop bare nu: Leverer årets mest UTROLIGE redning i Champions League-storkamp
Af: Peter Schulz
Det her må da ende med at blive årets mest utrolige redning i en håndboldkamp?
Tilskuerne til weekendens Champions League-storkamp mellem Rostov Don og Buducnost fik en helt, helt utrolig redning med undervejs.
Desværre for hjemmepublikummet var det gæsternes keeper Darly Zoqbi de Paula, der stod for det, der må blive ende med at blive et af mest fantastiske individuelle øjeblikke i årets sæson i Champions League.
En Rostov Don-spiller kaster på mål fra kanten af eget, men bolden tager begge stolper og ryger ud til en ventende Julija Managarova, der vel forventer, at hun kan score i et nogenlunde tomt mål.
Men på en eller anden måde når Darly Zoqbi de Paula tilbage og leverer en helt enestående redning - med ryggen til.
Du kan se den utrolige redning i videoklippet herover.
EHF har efterfølgende kåret redningen som rundens bedste i Champions League - ikke voldsomt overraskende.
Du kan se magasinprogrammet om weekendens kampe i Champions League på TV3 SPORT fra kl. 18.00 i dag, mandag.
Hjemmeholdet vandt opgøret med 24-22 - trods den fantastiske redning af Zoqbi de Paula.
HUSK at du kan se den rent danske storkamp i Champions League mellem København Håndbold og Odense HC LIVE på TV3 SPORT og Viaplay - det er i aften med optakt fra kl. 18.30.
Peter Schulz
peter.schulz@tv3sport.dk










