Gå til hovedindhold

Spansk stjerne fra Hamburg til Kiel

Spansk stjerne fra Hamburg til Kiel

Af: Ritzau

Den spanske verdensmester Joan Canellas skifter fra HSV Hamburg til THW Kiel på en treårig aftale.

Ligesom Henrik Toft Hansen og Hans Lindberg har Joan Canellas været på udkig efter en ny klub, siden det blev slået fast, at HSV Hamburg ikke får fornyet licensen til Bundesligaen og dermed må ned i den tredjebedste række.

Og nu har den spanske stjerne så fået sin fremtid på plads -- han skifter til de nykronede tyske mestre fra THW Kiel på en treårig aftale.

-Jeg ville gerne fortsætte med at spille i den stærkeste liga i verden. Det gør mig stolt at få lov til at være en del af en storklub som THW Kiel, siger Joan Canellas ifølge handball.de.

  • Jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe klubben til at fortsætte den succesrige historie, tilføjer spanieren.

Kiel-træner Alfred Gislason er også godt tilfreds med det nye samarbejde.

-Jeg har fulgt Joan Canellas' udvikling i lang tid. Han er en håndboldspiller med store kvaliteter. Med ham har vi i fremtiden flere muligheder i bagkæden og er godt dækket ind i bredden, siger Alfred Gislason ifølge handball.de.

27-årige Canellas bliver dermed den fjerde nye spiller hos THW Kiel, der allerede har hentet Domagoj Duvnjak, Steffen Weinhold og Rune Dahmke til førsteholdet.

Andre gode nyheder