Slutspillets bedste: Se Esbjerg-keepers vilde dobbeltredning
Af: Christian Winther Johansen
EHF Champions League har kåret de 10 bedste redninger i turneringens knockout-fase, og her er der masser af dansk repræsentation på listen - og en dansker på førstepladsen.
På listen er der fundet plads til redninger fra Györs Sandra Toft, Esbjergs Anna Kristiansen og Odenses Martina Thörn.
Men listen toppes af Team Esbjergs Amalie Milling, hvis dobbeltredning i anden halvleg af kampen mod CSM Bucuresti er kåret til den bedste i slutspillet.
Se hele top 10 i videoen ovenover.
Team Esbjerg er med i dette års Final 4 i Champions League, der spilles 3./4. juni. Det danske hold møde ungarske Ferencvaros, mens man i en eventuel finale skal møde enten Györ eller Vipers Kristiansand.
Team Esbjergs semifinale kan ses lørdag den 3. juni på Viaplay og TV3 MAX med optakt fra klokken 17.00. Bronzekamp og finale kan ses fra klokken 15.00 på Viaplay og TV3 MAX.
Christian Winther Johansen
christian.winther.johansen@nentgroup.com










