Skal han afløse Hans Lindberg i Füchse? Se hans 11 mål fra Skanderborg-Aarhus' triumf
Af: Casper Pagh
Færøsk håndbold har en gylden generation på vej.
En del af den er Hákun West av Teigum, som lige nu spiller i Skanderborg-Aarhus Håndbold.
Inden sæsonens første europæiske gruppespilskamp i går startede rygterne om færingens mulige skifte.
Hans Lindberg tilkendegav nemlig, at han ikke får forlænget sin kontrakt i Füchse Berlin til sommer, og derfor meldte TV2 Sport, at afløseren allerede var fundet.
Og det er altså 20-årige Hákun West av Teigum, der er tale om.
I går viste han nok engang prøver på sit store talent, da han scorede hele 11 mål i udesejren over nordmakedonske Eurofarm Pelister på 30-27.
Kæmpekamp venter i aften i Aalborg, når mægtige Barcelona gæster Gigantium. Vi sender live fra det nordjyske fra 20.00 på Viaplay og See.
Casper Pagh
casper.pagh@nentgroup.com






