Gå til hovedindhold

SJOVT: Dommer tackler Bundesliga-spiller - som desværre scorer alligevel

Dommeren i Bundesliga-opgøret mellem Füchse Berlin og MT Melsungen kom lidt uheldigt i fokus, da han fik tacklet en spiller.

Nogle gange bliver det måske bare lidt for kedeligt kun at være dommer. Og så er der vel ikke noget i vejen for at deltage lidt i spillet?

Dommeren i søndagens Bundesliga-kamp mellem Füchse-Berlin og MT Melsungen kan meget vel have tænkt sådan. 

Han lignede i hvert fald en, der meget gerne ville være med. Og helst på Füchse Berlins hold.

Med et kvarter tilbage af anden halvleg fik Melsunges Tobias Reichmann en kontramulighed, og kampens dommer så nærmest ud til at deltage i Füchse Berlins returløb. Og han kom faktisk også ind og fik generet Reichmann, der dog fik scoret alligevel. 

Men Reichmann endte faktisk med at slå sig gevaldigt om foden, og så stod han vist nok også et godt stykke inde i feltet, da han afsluttede... 

Næppe dagens bedste dommeraktion, men en ganske morsom episode, som du kan se i klippet herover.

Andre gode nyheder