Gå til hovedindhold

Siri, vis mig et lettelsens smil: Her er Møllgaard tæt på at smide Aalborg-sejr væk i sidste minut

Af: Peter Schulz

Der var lidt for meget spænding til sidst, men Aalborg vandt.

Aalborg sikrede sig onsdag aften yderligere to ultravigtige point i Champions League-gruppespillet, da det blev til sejr på 27-26 på udebane mod Zagreb.

Danskerne førte med netop 27-26, da kampen gik ind i sit sidste minut. Men kroaterne var på bolden.

Her stjal Aalborgs Henrik Møllgaard bolden, og så havde nordjyderne pludseligt ekstremt gode kort på hånden i forhold til at sikre sig de to point.

Aalborg skulle "bare" lige score et enkelt mål mere, så burde den være i hus.

Men så nemt skal det jo aldrig være, og i sit forsøg på at skabe den afgørende kontrascoring lykkedes det i stedet Henrik Møllgaard at forære bolden tilbage til hjemmeholdet.

Og så var der lige næsten et minut med yderligere drama i opgøret...

Du kan se den nervepirrende afslutning på Champions League-kampen i videoen herover.

Resultatet betyder, at Aalborg fortsat har maksimumpoint i puljen efter tre kampe, i øvrigt sammen med Veszprem.

Andre gode nyheder