Gå til hovedindhold

Så du det: Træner flår mundbind af indskifter

Af: Peter Schulz

Metz-træneren er kvik og hiver mundbind af Méline Nocandy, der er på vej på banen.

Franske Metz indledte sæsonen i Champions League med et nederlag på 26-31 ude mod CSM Bucuresti, der havde en knivskarp Cristina Neagu i fantastisk humør.

Den rumænske stjerne scorede 12 gange for hjemmeholdet i søndagens opgør og var således kraftigt medvirkende til, at Bucuresti fik en perfekt start i årets turnering.

Undervejs i kampen fik vi imidlertid denne lille, sjove situation fra Metz-bænken, hvor cheftræner Emmanuel Mayonnade var kvik til at spotte, at Meline Nocandy havde glemt en lille detalje, da hun skulle på banen - hun havde stadig sit mundbind på.

Du kan se situationen her.

HUSK at du kan se masser af Champions League-håndbold hos TV3 SPORT og Viaplay i den nye sæson.

Andre gode nyheder