Gå til hovedindhold

René Toft kigger på sin OL-guldmedalje hver morgen

René Toft kigger på sin OL-guldmedalje hver morgen
Scanpix

Af: Web

OL-guldmedaljen fra Brasilien lægger trofast på natbordet og får hver morgen et glædeligt kik fra Kiel-stregspilleren René Toft Hansen, som trods alle odds var en del af den danske succes.

Det sidste halve års tid har René Toft Hansen kæmpet som en sindssyg for at nå den ultimative drøm – at jagte herrelandsholdets første medalje ved et OL. 

Drømmen led dog et gevaldigt knæk en december-dag sidste år, hvor den 31-årige THW-profil rev sit korsbånd over. 

Tiden, set med OL-briller, var knap. Men fem timers genoptræning hver dag belønnede sig i sidste ende med en plads i landsholdstruppen. 

På knap syv måneder fik René Toft Hansen kæmpet sig heroisk tilbage på håndboldbanen og står nu med olympisk metal.

-Jeg har medaljen liggende hjemme i mit soveværelse. Hver morgen, når jeg vågner, kigger jeg på medaljen bare for at sige til mig selv, at det hele ikke er en drøm, fortæller René Toft Hansen til THW Kiels hjemmeside.

-Mit store mål var at være sammen med min bror til OL. Da vi havde gjort det, satte vi os et nyt mål, og det var at vinde guld. 

I sidste uge blev Kiels to danske gulddrenge, Niklas Landin og René Toft Hansen, modtaget med stor jubel af både venner, fans og sponsorer på Hotel Kieler Yacht Club. 

René Toft Hansen kom ikke på måltavlen, da THW Kiel søndag på udebane mod Bittenfeld vandt 22-27 i bundesligasæsonens første kamp.

Af Nikolaj Jensen

Andre gode nyheder