Gå til hovedindhold

Plock leverer CL-sensation: Se den dramatiske afgørelse

Af: Christian Nielsen

Wisla Plock er klar til kvartfinalen i Champions League, efter at polakkerne onsdag aften vandt over Nantes på udebane.

Første opgør i Polen var endt uafgjort med 32-32, og dermed var alt åbent inden onsdagens returopgør i det franske.

Og her udviklede kampen sig til et sandt drama, hvor Nantes med 15 sekunder igen af den ordinære spilletid udlignede til 29-29.

Det betød, at kampen skulle afgøres på straffekast, og her lykkedes det for polakkerne at score på alle deres fem forsøg, mens Kauldi Odriozola missede sin mulighed for franskmændene.

Dermed var sensationen en realitet, og nu er Wisla Plock klar til klubbens første Champions League-kvartfinale, hvor der venter to opgør mod tyske Magdeburg.

I videoen herover kan du se afgørelsen på det dramatiske Champions League-opgør.

Vi ses til Champions League-braget mellem GOG og Aalborg direkte på Viaplay og TV3 SPORT fra torsdag kl. 20.00.

Andre gode nyheder