Gå til hovedindhold

Oplev CL-bold på øverste hylde på TV 3 Sport 1

Oplev CL-bold på øverste hylde på TV 3 Sport 1

Af: Ritzau

TV 3 Sport 1 blænder i aften op for en kongekamp i mændenes Champions League, når Mikkel Hansen Paris Saint Germain tager imod Niklas Landins THW Kiel.

Det er femte gang i historien, de to håndboldgiganter mødes.

På det mentale plan synes THW Kiel at have en lille overhånd.

Fire ud af de fem indbyrdes opgør har den tyske håndboldmastodont trukket sig sejrrigt ud af.

Men sidst de to kongemandskaber bragede sammen for en stor uge siden vandt den franske hovedstadsklub for første nogensinde over René Toft og co. på nordtyskernes hjemmebane.

En sejr ville indiskutabelt lune gevaldigt hos de 20 dobbelte tyske mestre, der lige nu indtager fjerdepladsen i gruppe A, hvor PSG altså suverænt fører puljen med 12 point efter de første syv kampe.

Med en brandvarm Mikkel Hansen i mere end topform bliver der uden tvivl smæk for skillingen, når de to hold lørdag aften klokken 20.45 krydser klinger for anden gang i denne Champions League-sæson.

Andre gode nyheder