Gå til hovedindhold

Nykøbing får ekstra plads i europæisk turnering

Nykøbing får ekstra plads i europæisk turnering

Af: Ritzau

Det europæiske halgulv kan for næste sæson rulles ud i Nykøbing Falster, da dansk kvindehåndbold er blevet tilbudt en ekstra plads i EHF Cuppen.

Den omtalte ekstra plads tilbydes Nykøbing Falster, som sluttede som nummer seks i grundspillet og som dermed spillede sig i slutspillet.

Pladsen kom i hus, da Team Tvis Holstebro hev Cup Winners Cup-trofæet i land, og derfor får Danmark endnu en chance for at vise de rød/hvide-farver i Europa, skriver Dansk Håndbold Forbund i en pressemeddelelse.

Kvindernes udgave af Cup Winners Cup er blevet nedlagt, så der på herre- og damesiden spilles nøjagtigt de samme turneringer.

Grundspillets hold som sluttede som nummer fem og opefter er alle blevet tilbudt en plads i en europæisk sammenhæng til den kommende sæson.

Med Nykøbing Falsters mulige deltage ser den danske deltage således ud:

Champions League: Team Esbjerg og FC Midtjylland EHF Cup: Team Tvis Holstebro, Viborg HK, Randers HK og Nykøbing Falster

Hvordan og hvorledes pladserne forledes i den danske herreliga vides først, når udfaldet af medaljekampene er kendt.

Der er fire europæiske herrepladser på spil - én i Champions League og tre i EHF Cuppen. Der er dog mulighed for at søge om en opgradering af en EHF Cup-plads til Champions League, som DHF agter at gøre, skriver man.

Andre gode nyheder