Morten Olsens tyske karriere afsluttet med et fingerknips: Det hele er lidt trist - usikkerheden er kæmpestor
I alt otte sæsoner i Hannover Burgdorf for Morten Olsen fik en abrupt afslutning, da det blev besluttet, at den tyske Bundesliga skal afsluttes, inden den er spillet færdig.
Årsagen er naturligvis frygten for yderligere coronasmitte, men det hjælper ikke meget på Morten Olsens ærgrelse over ikke at kunne tage den afsked med klubben og fansene, som han havde håbet på.
Det fortalte han onsdag aften, da han var med igennem i Viaplay Sport Live.











