Mørk ny anfører i Mors-Thy

Af: Ritzau
Den tidligere Aalborg-back Markus Mørk vil i sin nuværende klub Mors-Thy bære anførerbindet i den kommende sæson.
Når Markus Mørk for den kommende sæson trækker den blå Mors-Thy trøje over hovedet, bliver det med en ganske speciel følelse.
For to sæsoner siden skiftede backen nemlig Thy-klubben ud med Aalborg Håndbold, men et sandt skadeshelvede spolerede store dele af opholdet i det nordjyske.
Derfor valgte den 27-årige at rykke tilbage til Mors Thy Håndbold, hvor han altså skal bære det ansvarsfyldte anførerbind.
-
Det er en stor ting for mig. Jeg glæder mig meget til det store ansvar, der naturligt følger med anførerbindet, forklarer han overfor klubbens hjemmeside og tilføjer:
-
Jeg er typen, der kommer til at arbejde med at få folk med ved at gå forrest og vise, hvordan tingene skal gøres med fight, vilje og vindermentalitet, konstaterer han.
Mors-Thys anfører gennem en længere årrække, Jesper Meinby, har forladt klubben, og derfor er den nye anfører i Boxer Herreligaklubben faldet på Markus Mørk.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk








