Magdeburg er tysk mester - se jublen bryde ud
Af: Christian Winther Johansen
Før sæsonen havde de fleste nok regnet med, at det var Kiel, der skulle forsvare det tyske mesterskab - og hvis det ikke skulle være dem, ville det nok blive Flensburg-Handewitt.
Men SC Magdeburg, der tog teten fra starten af sæsonen i Bundesligaen, har i tredjesidste spillerunde afgjort guldkampen og kan kalde sig tysk mester for bare anden gang i klubbens historie.
Mesterskabet kom i hus på en 31-26-sejr over nedrykningspressede Balingen, der gav Magdeburg solid kamp til stregen, inden hjemmebanefavoritterne med cirka 10 minutter tilbage endelig trak fra.
Dermed kan fire danskere kalde sig tyske mestre i denne sæson. Der er tale om målmandensduoen Mike Jensen og Jannick Green, venstrebacken Michael Damgaard og stregspilleren Magnus Saugstrup.
Magdeburgs første og hidtil eneste mesterskab kom i hus i 2001.
Se aføgrelsen på kampen i videoen ovenover og se jublen bryde løs i Getec Arena.
Christian Winther Johansen
christian.winther.johansen@nentgroup.com










