Mads Mensah sprudlede i flot Rhein-Neckar-sejr: Se hans 7 scoringer
Af: Stine Jensen
Rhein-Neckar Löwen kan i den grad takke danske Mads Mensah Larsen for den meget flotte sejr over Vardar i Champions Leagues gruppespil.
Syv scoringer blev det til fra Mads Mensah Larsen, der i dagens Champions League-kamp ude mod HC Vardar var intet mindre end i storform.
De syv mål fra den danske bagspiller var klart medvirkende til, at tyskerne kunne snuppe en sejr på 29-26 med hjem fra en uhyre vanskelig udekamp i Makedonien.
Topscorerværdigheden måtte danskeren dog dele med holdkammeraten Harald Reinkind, der også fik banket syv kasser af sted.
HC Vardar fører stadig Gruppe B, men Rhein-Neckar Löwen er nu kun et enkelt point efter.
Du kan se alle Mads Mensahs syv mål i videoen herover.
Stine Jensen
stine.jensen@tv3sport.dk










