Gå til hovedindhold

Lauge om fremtiden: 'Derfor har jeg valgt Bjerringbro og ikke Aalborg'

Af: Casper Pagh

Rasmus Lauge var onsdag aften i studiet efter Veszprems gysersejr over GOG for at fortælle lidt om sine tanker i forbindelse med sit forekommende skifte.

Til sommer vender landsholdsspilleren snuden hjemad og slutter dermed et ti år langt ophold i udlandet med ophold i både Kiel, Flensburg og nu altså Veszprem.

Han har skrevet under på en kontrakt med barndomsklubben Bjerringbro-Silkeborg Håndbold, men der har været spekulationer om, hvorfor valget netop faldt på dem.

For det er næppe gået manges næse forbi, at Aalborg Håndbold - nu med Mikkel Hansen - har oprustet gevaldigt i jagten på Champions League-titel. Mange har derfor undret sig over, hvorfor en spiller med 139 landskampe ikke valgte projektet i det nordjyske.

Vi hev ham derfor i vores studie onsdag, efter Lauge med fem mål var medvirkende til, at sit ungarske hold, Veszprem vandt med 31-30 i de døende sekunder over GOG.

I videoen herover kan du høre forklaringen fra den 31-årige playmaker, hvor han også deler andre tanker i forbindelse med valget.

I aften har vi endnu mere dansk Champions League-håndbold på programmet, når vi fra 18.00 viser Pick Szeged-Aalborg Håndbold på Viaplay og TV3 Sport.

Andre gode nyheder