Gå til hovedindhold

Landstræner hiver Thomas Arnoldsen ind i EM-truppen

Af: Ritzau

Efter et vellykket comeback i en træningskamp for Aalborg er Thomas Arnoldsen klar til EM for Danmark.

Landstræner Nikolaj Jacobsen har valgt at skifte bagspilleren Thomas Arnoldsen ind i EM-truppen. Det skriver DanskHåndbold tirsdag på sin hjemmeside.

Aalborg-playmakeren er stødt til truppen, så han kan nå at være med til tirsdagens træning.

Arnoldsen har været ude med et brud på skinnebenet siden slutningen af november, men han gjorde comeback i en træningskamp i torsdags for Aalborg. I den kamp scorede han 14 mål.

-Det er gået rigtig godt med Thomas' genoptræning, og han har de sidste par uger gjort store fremskridt. Efter kampen i torsdags har hans krop også reageret fint, og derfor har vi valgt at kalde Thomas ind.

-Han har nogle åbenlyse kvaliteter, og så må vi se, om det er noget, der bliver brug for i turneringen, siger Nikolaj Jacobsen til forbundets hjemmeside.

Arnoldsen er blevet skiftet ind i EM-truppen i stedet for stregspilleren Andreas Magaard, som på grund af en skade aldrig kom i aktion.

Dermed gjorde Danmark med indskiftningen af Arnoldsen brug af den anden af to tilgængelige udskiftninger i mellemrunden.

Danmark skal onsdag møde Norge i den sidste kamp i mellemrunden. Allerede inden den kamp er Danmark sikker på en plads i semifinalen.

/ritzau/

Vi går Mål-Amok onsdag aften på Viaplay Sport News, hvor David Kroner og Mikkel Beckmann byder velkommen i studiet og viser samtlige mål fra samtlige 18 Champions League-kampe i sidste spillerunde, der spilles på samme tid.

Se Champions League Mål-Amok kl. 20.50 på Viaplay og Viaplay Sport News.

Andre gode nyheder