Landin viser storspil i sikker Kiel-sejr: Se de bedste redninger her
Niklas Landin var en af hovedårsagerne til, at Kiel i sikker stil sejrede med 33-22 over spanske Granollers i EHF Cuppen søndag. Den danske keeper stod med en redningsprocent tæt på 50 procent.
I alt blev det til 15 redninger fra den nyslåede danske verdensmester.
I videoen kan du se et udpluk af de mange flotte redninger.
Kiel vandt kampen i sikker stil og lagde dermed godt fra land i EHF Cuppen, hvor det tyske storhold er placeret i samme pulje som danske GOG.
De to hold tørner sammen senere på måneden, og TV3 Sport sender naturligvis kampen.











