Gå til hovedindhold

'Jeg har da aldrig nogensinde set noget lignende' - Boldsen rystet over dommerkendelser i GOG-kamp

Af: Peter Schulz

GOG's nederlag i Schweiz tirsdag aften undersøges angiveligt for matchfixing.

GOG tabte tirsdag aften med 28-29 til schweiziske Kadetten Schaffhausen på et straffekast, der blev sat ind efter, at tiden var udløbet.

Men nu får European League-kampen muligvis et efterspil. Således rapporterer TV2, at opgøret bliver undersøgt for mulig matchfixing.

Flere bookmakere, herunder Danske Spil, lukkede for spil på kampen, inden den gik i gang.

-Det gjorde vi, fordi vi så en mærkelig oddsudvikling, hvor vi følte os nødsaget til at lukke kampen, siger en repræsentant for Danske Spils pressetjeneste til TV 2 SPORT.

Odds på Kadetten Schaffhausen var spillet ned fra 2,00 til 1,35, inden man lukkede for yderligere væddemål.

Dommerparret i opgøret var Arsim Vitaku og Erdoan Vitaku fra Kosovo, og der var flere kendelser undervejs i opgøret, som blev vist på Viaplay, som fik ekspertkommentator Joachim Boldsen til at ryste voldsomt på hovedet.

Vi har samlet et par af de situationer, der fik Joachim Boldsen til at reagere undervejs.

HUSK at du kan se Aalborg Håndbold mod THW Kiel i Champions League LIVE på Viaplay og TV3 SPORT fra kl. 18.00.

Andre gode nyheder