Gå til hovedindhold

Gidsel-show: 10 mål hjælper Füchse Berlin til Final 4

Af: Christian Winther Johansen

Füchse Berlin havde behov for en stor præstation i returkampen mod schweiziske Kadetten til European Leagues kvartfinaler - og det fik de i særdeleshed fra Mathias Gidsel.

Det tyske mandskab skulle vinde med fem mål for at sikre sig en plads i turneringens Final 4, og takket være blandt andet 10 scoringer fra Mathias Gidsel vandt Füchse Berlin med 30-24 tirsdag aften.

Se Gidsels 10 scoringer i videoen ovenover.

Foruden Füchse Berlin spillede FRISCH AUF! Göppingen, Montpellier og Granollers sig i Final 4 tirsdag aften.

Sidstnævnte vandt højst overraskende med hele otte mål på udebane over Flensburg-Handewitt efter en tysk etmålssejr i det første opgør, og det fremtvang store spanske følelser efter slutfløjt.

Andre gode nyheder