Gå til hovedindhold

Få timer inden VM-finalen: Nu skifter Nikolaj Jacobsen ud i truppen!

Det danske landstræner har gjort brug af sin sidste indskiftning i truppen på finaledagen.

Af Kenneth Beyer Stallknecht

Der bliver ingen VM-finale for Johan Hansen. Det har den danske landstræner Nikolaj Jacobsen besluttet.

I stedet har han indkaldt bundrutinerede Hans Lindberg til fløjen. Det har DHF netop skrevet i en pressemeddelelse.

Lindberg var med i første VM-kamp mod Chile, men måtte udgå med en skade. Nu er han så tilbage. Landstræneren ventede med at bruge sin sidste indskiftning til i dag, for at undgå en situation hvor en af målmændene blev syg eller skadet og dermed ikke kunne spille.

Det skete ikke, og derfor kan Hans Lindberg nu se frem til at være med i en finale, som bliver spillet for et fuldstændig udsolgt Boxen i Herning, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen og H.K.H Kronprins Frederik også vil være på plads.

VM-finalen mod Norge begynder klokken 17.30.

I klippet øverst kan du nyde en ISKOLD Hans Lindberg score i sidste sekund mod Nikolaj Jacobsens Rhein-Neckar Löwen.

På Viaplay kan du LIGE nu se Det bar' Boldsen, hvor han er på besøg hos blandt andre Nikolaj Jacobsen.

Andre gode nyheder