Gå til hovedindhold

Enorm triumf: Füchse Berlin kvalificerer sig til CL

Af: Emma Sparre Juul Hansen Toft

Da Füchse Berlin her til aften slog Hannover i Bundesligaen, sikrede danskerklubben sig samtidigt en plads i den kommende sæson af Champions League.

Det har været det helt store mål for Füchse Berlin at kvalificere sig til Champions League.

Her til aften lykkedes det for Mathias Gidsel, Lasse Andersson, Hans Lindberg og resten af Füchse-holdet at slå Hannover, og da Flensburg samtidigt tabte deres møde med Eisenach, så står den altså på håndbold i bedste europæiske klasse i næste sæson.

Selvom Füchse Berlin og Magdeburg, der sidder på førstepladsen, begge har 54 point, så har Magdeburg spillet to kampe færre end Füchse, hvorfor det ser meget svært ud for hovedstadsklubben at tage den store triumf i Bundesligaen.

Om ikke andet er sæsonens helt store mål nu i hus, og i den kommende sæson kan danskerne se frem til deltagelse i Champions League, hvilket er første gang siden 12/13-sæsonen.

Se afslutningen på kampen her i artiklen.

Mathias Gidsel blev topscorer i aftenens kamp, og med sine syv scoringer tager danskeren en helt særlig titel i Bundesligaen. Læs mere om det her.

Andre gode nyheder