En ægte kriger: Keeper får hallen til at gå amok med heroisk aktion mod superstjernen
Nebojsa Simic løber uden tvivl med titlen som kampens fighter.
Torsdag aften blev den tyske Bundesliga skudt i gang med blandt andet et intenst brag mellem Melsungen og Magdeburg.
I en fantastisk kulisse spillede de to hold en tæt første halvleg, men på intet tidspunkt gik hallen mere amok, end da Melsungens målmand Nebojsa Simic stoppede Magdeburgs superstjerne Robert Weber.
I videoen herover kan du se, hvordan montenegrineren kommer tordnende ind fra sidelinjen, redder et skud og ryger direkte ud over banderne.











