Gå til hovedindhold

Efter smitte i Danmarks VM-trup: Grønt lys til resten af holdet

Af: Ritzau

Alle på nær Emil Jakobsen har afleveret negative testsvar forud for de danske håndboldherrers VM-kamp fredag.

Der er fortsat kun ét tilfælde af coronasmitte hos de danske håndboldherrer.

Det står klart, efter at en ny testrunde er afsluttet kort før Danmarks første kamp ved det igangværende håndbold-VM i Egypten.

Det oplyser Dansk Håndbold Forbund (DHF) i en pressemeddelelse.

Det danske fløjtalent Emil Jakobsen blev torsdag meldt smittet med coronavirus. Han har igen afleveret en positiv prøve i forbindelse med den seneste testrunde, oplyser DHF.

Men han er altså også den eneste, der er smittet.

Danmark skyder gang i sin VM-slutrunde fredag aften klokken 20.30. Her venter Bahrain i den første gruppekamp.

/ritzau/

Andre gode nyheder