Gå til hovedindhold

Efter corona-tilfælde: Tysk hold må undvære profiler mod BSH i European League-kval

Den tyske topklub MT Melsungen må undvære to af holdets store profiler mod BSH, da de har været i nærkontakt med en fra klubben, der er testet positiv for Covid-19.

Silvio Heinevetter og Finn Lemke er ikke med mod BSH i EHF European League-kvalifikationen. De har begge været i nærkontakt med en person, der er blevet testet positiv. Begge spillere er sendt i karantæne. Det skriver klubben på deres hjemmeside.

Tidligere på ugen blev en person i klubben testet positiv, og klubbens deltagelse i turneringen kom dermed i fare. Samtlige spillere har dog senere afleveret en negativ test, og holdet kan derfor tage afsted. Dog med undtagelse af Heinevetter og Lemke der er i karantæne.

Kampen mellem BSH og MT Melsungen spilles på søndag.

Det er tredje gang i år, at BSH og Melsungen møder hinanden. I EHF Cuppens gruppespil vandt de en kamp hver.

Andre gode nyheder