Af: Ritzau
Håndboldspilleren Mathias Gidsel, der vandt EM-bronze med Danmark, er ude i de kommende fire til seks måneder med en knæskade.
Håndboldspilleren Mathias Gidsel, der søndag vandt EM-bronze med Danmark, er ude i de kommende fire til seks måneder med en knæskade.
Det oplyser Gidsels klub, GOG, på sin hjemmeside tirsdag.
Gidsel fik tirsdag skannet sit højre knæ, efter at han kom til skade i bronzekampen mod Frankrig ved EM i Ungarn.
Skanningen viser, at Gidsel har ødelagt det bageste korsbånd, hvilket ikke kræver operation, men betyder en genoptræningsperiode på fire til seks måneder.
-Jeg er selvfølgelig meget ked af situationen. Vi er i gang med en fantastisk sæson i GOG med masser af spændende kampe på programmet.
-Det er så ærgerligt, at jeg ikke kan være en del af det. Men nu vil jeg fokusere 100 procent på at genoptræne og få et stærkt knæ igen, siger Gidsel til klubbens hjemmeside.
/ritzau/
Joachim Boldsen mener, at Mathias Gidsel er en af verdens bedste. Hør hele snakken i videoen ovenfor.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk










