Gå til hovedindhold

Dansk keeper står for rundens vildeste redning i Champions League

Af: Peter Schulz

Rikke Poulsen var den store oplevelse, da Team Esbjerg i søndags knuste Krim og vandt med 10. Det har EHF også fanget.

Team Esbjerg kunne i høj grad takke målmand Rikke Poulsen for, at det i weekenden blev til storsejr på 33-23 over Krim Mercator i Champions League.

Det er en sejr, som vestjyderne i den grad kan bruge i forhold til at sikre sig videre deltagelse i årets turnering.

Undervejs leverede Rikke Poulsen stribevis af flotte redninger, og nu falder der udover de to point til Team Esbjerg hæder af til danskeren for præstationen i målet.

EHF har nemlig kåret en dobbeltredning fra Rikke Poulsen i opgøret mod Krim som rundens bedste i Champions League-turneringen.

Du kan se den fremragende danske dobbeltredning i videoen herover - og det er altså en video med hele top-fem, hvor det bedste kommer til sidst i form af Rikke Poulsens redninger.

Andre gode nyheder