Cleverly: Vi skylder vores fans bronzemedaljen

Af: Ritzau
Tanken om at skulle om spille om bronze i stedet for guld kan lige nu være hård for KIF Kolding København. Men ikke desto mindre mener Marcus Cleverly, at holdet skylder fansene en afsluttende god oplevelse.
I denne uge, når DM-finalerne fløjtes op, bliver det uden deltagelse fra de dobbelte forsvarende mestre fra KIF Kolding København.
Mesterskabsholdet blev søndag banket ud af drømmen om at flå danmarksmesterskab nummer tre i træk ned fra hylden.
Nu venter to kampe om bronzemedaljerne i arvefjendeopgørene mod rivalerne fra GOG.
-
Lige i dag (søndag red.) har vi lov til at være skuffede. I dagens lys er den kamp for os røv-syg, men selvfølgelig når vi står der, vil vi gerne vinde, fortæller keeper Marcus Cleverly til tv3sport.dk.
-
Vi har talt om, at vi har spillet nogle utrolig tætte opgør mod GOG i hele sæsonen. Der er heller ikke noget, der er givet på forhånd i sådanne kampe. Men vi vil gerne vinde alle de kampe, vi stiller op i.
-
Derfor går vi også efter at vinde de to bronzekamp mod netop GOG.
Fire gange i indeværende sæson har de to mandskaber tørnet sammen i spændende og intense opgør.
En sejr til hver i grundspillet og to uafgjorte i de seneste slutspilskampe trækker fronterne op til et par yderligere intense bronzekampe.
-
Vi har efterfølgende allerede snakket med en del fans, som har givet os en stor opbakning. Vi kan høre, at de allerede glæder sig over at komme igen.
-
Det er klart, at vi skylder i hvert fald vores fans at give den alt, hvad den kan trække i de kampe. Alt andet lige kan må gå med en lidt bedre smag i munden, hvis man slutter af samlet med at vinde de to kampe end, hvis vi skulle gå på ferie i dag, slutter Cleverly.
Onsdag klokken 18.00 mødes de to semifinaletabere i den første bronzekamp, som spilles i GOG Arena.
Returkampen finder sted lørdag, inden DM-finalen, klokken 19.00 i Sydbank Arena i Kolding.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk










