Gå til hovedindhold

BSV klar til 'vanskelige' hviderussere

BSV klar til 'vanskelige' hviderussere

Af: Ritzau

Bjerringbro-Silkeborg skal lørdag op mod hviderussiske SKA Minsk, som cheftræner Peter Bredsdorff Larsen har rigtig stor respekt for.

JYSK Arena blænder op for et utrolig afgørende opgør i EHF Cuppens gruppespil, når Bjerringbro-Silkeborg krydser klinger med SKA Minsk.

En sejr vil lune gevaldigt på begge mandskabers kontoer i forhold til at kvalificere sig til kvartfinalerne, mens et nederlag vil betyde, at man vil være i stor fare for at ryge ud af turneringen.

Derfor kan midtjyderne ikke påpege vigtigheden af lørdagens brag nok.

  • Efter en flot start er vi i favoritfeltet til at gå videre, men bare et enkelt nederlag vil betyde, at vi bliver favoritter til at ryge ud. Det er vi fuldt ud klar over, fortæller Peter Bredsdorff Larsen til klubbens hjemmeside.

  • Minsk er en rigtig vanskelig størrelse, og efter deres seneste præstation mod Saint Raphael var stor og fortjener særlig stor respekt.

  • Vi er forberedt på, at der venter os en meget intens kamp. De kommer med en masse hviderussisk fysisk og stor skudkraft i bagkæden, påpeger cheftræneren.

På skades- og sygdomsfronten er der godt nyt for Bjerringbro-Silkeborg, der forventer både at have Dennis Kirkegaard, Michael V. Knudsen og Nikolaj Markussen med i truppen igen.

Den danske ligaklub indtager inden lørdagens kamp førstepladsen i Gruppe C, hvor man altså har vundet de første to opgør.

Husk du kan følge det skæbnesvangre EHF Cup-opgør direkte fra klokken 18.15 på TV3 Sport 1.

Andre gode nyheder