Gå til hovedindhold

Brandvarm Gidsel førte an i GOG-sejr: Se hans 11 scoringer mod CSKA Moskva

Af: Christian Winther Johansen

Mathias Gidsel har været den helt store åbenbaring i dansk herrehåndbold i denne sæson - ikke bare med hans gennembrud på det danske landshold, men også med hans fornemme præstationer for GOG.

Tirsdag aften fik vi endnu en af slagsen, da Mathias Gidsel scorede 11 gange i GOGs sejr på 35-30 i returkampen mod CSKA Moskva i EHF European Leagues ottendedelsfinaler.

Se alle scoringerne fra Mathias Gidsel øverst i artiklen.

GOG vandt den første kamp hjemme 31-33 og gå derfor samlet videre til turneringens kvartfinaler. Her venter polske Wisla Plock.

Af øvrige hold med dansk islæt tilbage i EHF European Lague er også Rhein-Neckar Löwen med Niklas Kirkeløkke, Magdeburg med Jannick Green og Michael Damgaard samt Füchse Berlin med Lasse Andersson og Johan Koch.

Du kan se European League på Viaplay.

Onsdag aften er der gang i Champions League-slutspillet hos herrer. Pick Szeged møder Kiel klokken 18.45, mens Nantes møder Vive Kielce 20.45. Begge kampe kan ses i aften på Viaplay og TV3 SPORT.

Andre gode nyheder