Boldsen slagter EHF efter norsk protest
Af: Ritzau
I kølvandet på Norges EM-protest langer Joachim Boldsen ud efter Det Europæiske Håndboldforbund, EHF.
Efter det norske EM-nederlag til Tyskland fredag aften valgte de norske håndboldledere at indgive protest til Det Europæiske Håndboldforbund, EHF.
Årsagen var tilsyneladende, at det tyske landshold mod slutningen af den forlængede spilletid havde en spiller for meget på banen, og derfor valgte de norske ledere efterfølgende at indgive protest til EHF.
Norge har frem til lørdag morgen kl. 09.00 til at argumentere for protesten, men hos Norges Håndboldforbund er der imidlertid ikke den store tiltro til, at protesten vil rokke ved kampens udfald.
Den holdning bakkes op at TV3 SPORTs ekspert Joachim Boldsen, der i den forbindelse langer ud efter EHF.
-
Hvis det ikke var ledet af amatører men af professionelle, så havde de haft styr på det under kampen. Der sidder altså to observatører, der skal holde øje med sådan nogle ting, og de har ikke styr på det, siger Joachim Boldsen til TV3 Norge og fortsætter:
-
Hvis det virkelig var et professionelt forbund, så ville man jo tage stilling til protesten allerede i aften og kigge på billederne og lytte til begge parter. Nu gør man det i morgen, og hvordan skal dér nogensinde være mulighed for at ændre noget.
_Du kan se hele svadaen fra Joachim Boldsen i videoen herover. _
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk




