Gå til hovedindhold

Boldsen: René Tofts fravær kostede dyrt

Boldsen: René Tofts fravær kostede dyrt

Af: Ritzau

Knæskaden og det efterfølgende EM-afbrud fra den danske forsvarskumptap René Toft Hansen ramte måske lidt hårdere end forventet, vurderer Joachim Boldsen.

Styrmanden i det danske midterforsvar gennem en årrække blev pludselig revet væk fra alle EM-drømme, da han i en af de sidste forberedelser op til slutrunden måtte udgå med en korbåndsskade.

Det bragte landstræner Gudmundur Gudmundsson i en meget vanskelig situation, hvor der forsvarsmæssigt skulle tænkes i helt andre baner.

Toft Hansens manglende fysik, koldblodighed og kyniske var det netop tre af de hovedingredienser, det danske herrelandshold manglede, da det spidsede allermest til i de afgørende situationer, fortæller Boldsen.

  • Gudmundur har skullet bruge uforholdsvis meget tid på forsvaret til forskel på, hvad han måske lige havde regnet med. Det handlede om at få stablet noget nyt sammen og få skabt noget tryghed, siger Joachim Boldsen til tv3sport.dk.

I fraværet af den stærke Kiel-strateg bandt Henrik Møllgaard typisk forsvaret sammen med brormand Henrik Toft Hansen, som de slap ganske fint fra, mener Boldsen.

  • Jeg formoder ikke, det var med i regnestykket, at han skulle bruge så meget tid på det. Jeg så et forsvar, der fungerede overraskende godt langt henne ad vejen.

  • Det er ikke fordi, manden har gjort alt forkert overhovedet. Han har også lavet sine fejl. Det har spillerne også, men det er ultimativt Gudmundurs ansvar, uddyber den tidligere EM-guldvinder.

I angrebsspillet forløb alt faktisk heller ikke efter bogen.

Rasmus Lauge var tiltænkt en stor rolle, men måtte eftersom slutrunden skred vige pladsen til især Mads Mensah og Michael Damgaard, der bare greb chancerne, ifølge Boldsen.

  • Angrebet fik nogle nye dimensioner. Men der hvor vi bliver allermest ramt som dansker, er, at Rasmus Lauge ikke fik den turnering, vi forventede.

  • Havde det været Lauges turnering, var det en helt anden situation stadig med Mensah og Damgaard som jokere. De har begge fået deres gennembrud, men det ramte Gudmundssons plan, at Lauge ikke var der, som det var der lagt op til, slutter han.

Der venter det danske herrelandshold store opgaver i foråret, hvor man først og fremmest skal møde Østrig ad to omgange i kvalifikationen til VM-slutrunden i Frankrig næste år.

Derudover skal landsholdet krydse klinger med Norge, Kroatien og Bahrain i kvalifikationsspillet til de olympiske lege.

Andre gode nyheder