Færøerne imponerede Boldsen: ’Respekt for den indsats – katastrofalt af Danmark’
Det er tæt på en katastrofe, at Danmark taber til Færøerne i dagens U20 EM-kamp, mener Viaplays ekspert Joachim Boldsen, der dog samtidig har stor ros tilovers for færingene.
Danmark indledte i dag deres U20-EM med det, der på papiret lignede en overkommelig modstander i form af Færøerne.
Men de skulle vise sig at blive for stor en mundfuld for danskerne, der tabte med 33-32.
Og det er på ingen måde godt nok, når man ser på kvaliteten af de to hold, mener Joachim Boldsen.
-Det må simpelthen ikke ske. Der er spillere, der skal ud og kigge sig selv i spejlet.
Men selvom det var en skuffende indsats af de danske U20-herre, så var Boldsen også meget imponeret af Færøernes indsats.
-Du kan ikke sætte flere superlativer på, hvor flot det er, det Færøerne har leveret her. Det er en sindssyg holdindsats.
I videoen herover kan du se afslutningen på kampen og kommentatorernes ris og ros til de to hold.
Herunder kan du se, hvordan vi sender fra U20-EM.
Simone Overgaard Aaberg
simone.overgaard.aaberg@nentgroup.com










