Gå til hovedindhold

Bekræftet: Stærk russer til dansk håndbold

Bekræftet: Stærk russer til dansk håndbold

Af: Ritzau

Håndboldherrerne fra KIF Kolding København får i næste sæson tilført Konstantin Igropulo til sin trup.

Som afsløret på tv3sport.dk den 2. marts fortsætter Konstantin Igropulo sin håndboldkarriere i Danmark.

De danske håndboldmestre fra KIF Kolding København har sikret sig den 29-årige russiske højre back fra næste sæson. Det bekræfter klubbens direktør, Jens Boesen, over for DR Sporten.

Russeren, som i øjeblikket spiller i Füchse Berlin, erstatter formentlig svenske Kim Andersson, der rygtes væk.

  • Vi har skrevet kontrakt med Igropulo fra Berlin. Så vi har en fuldgod erstatning på den plads, som Andersson har. Det glæder vi os rigtig meget over, siger Boesen til DR Sporten.

Igropulo har tidligere spillet tre år i FC Barcelona inden skiftet til Füchse Berlin, hvor han også kommer til at spille tre år.

  • Det er en spiller med stor rutine og stor kunnen, og vi tror, han passer ind i vores måde at spille håndbold på, siger Jens Boesen.

Andre gode nyheder