Gå til hovedindhold

Århus vandt igen, igen over Tvis Holstebro

Århus vandt igen, igen over Tvis Holstebro

Af: Ritzau

Boxer Herreligaens dukse fra Team Tvis Holstebro tabte torsdag aften terræn i toppen, da holdet for tredje kamp i træk led et nederlag til Århus Håndbold.

Tredje gang var åbenbart ikke lykkens gang for Patrick Westerholms Tvis Holstebro-tropper, der torsdag aften tabte 27-22 til de onde ånder fra Århus.

Midterholdet fra Århus Håndbold bød vestjyderne gevaldigt op til dans i et opgør, som fuldstændig blev på hjemmeholdet præmisser.

Efter første halvleg var Erik Veje Rasmussens mandskab i front med tre mål. Momentum blev holdt på værternes hænder også selv Patrick Wiesmach tidligt i anden halvleg reducerede til 18-17.

De sidste 20 minutter trak Århus alvorligt fra og tog fra opgøret med en sejr og to point i bagagen, som betyder, at de overhaler både GOG og Aalborg Håndbold i tabellen.

26 point står de nu noteret for, mens Team Tvis Holstebro fortsat ligger nummer et, selv om Skjern Håndbold har samme antal point.

Hele 12 Århus-profiler kom på måltavlen, hvor Torben Petersen og Sebastian Henneberg begge stod noteret for fire scoringer.

Gæsternes Patrick Wiesmach blev kampens samlet topscorer med 10 mål.

Andre gode nyheder