Afvist! Flere danske redninger blandt CL´s ti bedste
Håndbold-sæsonen er gået på hæld, og SC Magdeburg kunne fra snart tre uger siden lade sig krone som vindere af herrenes Champions League.
Final4 blev som bekendt desværre uden danske hold i blandt, men det har ikke holdt danskerne fra at sætte deres præg på sæsonens Champions League.
Emil Madsen endte som turneringens topscorer med 108 scoringer, mens Simon Pytlick blev nummer fem på topscorerlisten og vandt prisen som MVP, der gives til den mest værdifulde spiller.
EHF, som står for Champions League, har også fundet plads til flere danske bidrag på listen med de ti bedste redninger fra sæsonen, som du kan se i videoen øverst i artiklen.
Victor Nyrup Henriksen
victor.nyrup.henriksen@nentgroup.com










