Afsløring: Silkeborg-Voel henter kending og fløjprofil

Af: Ritzau
Louise Lyksborg og Jette Hansen tørner efter denne sæson ud for slutspilsbejlerne fra Silkeborg-Voel, der henter de to tidligere landsholdsprofiler til klubben.
Der er markante forstærkninger på vej til Jakob Andreasens Silkeborg-Voel-trup. I forbindelse med det skæbnesvangre ligaopgør mod Nykøbing Falster tirsdag aften, bliver Viborg-fløjen Louise Lyksborg og Team Tvis Holstebro-bagspilleren Jette Hansen nemlig præsenteret i det midtjyske, ifølge TV3 Sports oplysninger.
28-årige Jette Hansen skifter for tredje gang til Silkeborg-Voel, hvor hun i perioderne fra 2009-2012 og 2014-2015 var en del af den midtjyske klub.
Økonomiske problemer har tvunget Team Tvis Holstebro til at skære ned i budgettet for kvindeligaholdet til den kommende sæson.
De sportslige nedjusteringer stemte ikke overens med Jette Hansens, der altså vender tilbage til det midtjyske endnu engang.
Derudover vil Viborg HK-fløjen igennem fire år, Louise Lyksborg, også være en del af det sportslige set-up i Silkeborg-Voel.
Viborg HK forlængede kontrakten med landsholdsaktuelle Simone Böhme tidligere på sæsonen, hvilket signalerede, at den tidligere FCK- og Leipzig-profil altså ikke indgik i de viborgensiske fremtidsplaner.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk










