Gå til hovedindhold

Afgjort i sidste sekund: Danske beach-kvinder tager femte sejr på stribe

Fem sejre ud af fem mulige er det blevet til for de danske kvinder ved VM i strandhåndbold.

I de allersidste sekunder af kampen mod Portugal sikrede Danmark en sejr på 41-36 samlet.

Dermed er de danske kvinder fortsat ubesejret i slutrunden.

Det samme gør sig ikke længere gældende for herrerne, der led turnerinens første nederlag til Qatar tidligere i dag.

Begge hold var dog allerede kvalificeret til kvartfinalen inden dagens sidste kampe.

Du kan se herrene i aktion igen i morgen, når de møder Brasilien klokken 9.15.

Kvinderne skal også i aktion fredag, når de møder Grækenland klokken 16.55. Begge kampe kan ses på Viaplay.

I videoen herover kan du se afgørelsen på Danmark-Portugal.

Andre gode nyheder