Aalborg Håndbold rækker ud efter historisk resultat
Af: Peter Schulz
Aalborg Håndbold har aldrig tidligere været blandt de sidste otte i Champions League.
Det kan tælles på én hånd, hvor mange danske klubhold, der har kvalificeret sig og været blandt de sidste otte i herrernes Champions League.
Og Aalborg Håndbold har aldrig gjort det.
Ikke før i aften i hvert fald.
Nordjyderne spiller returkamp mod FC Porto om en plads i kvartfinalen netop nu hos TV3 SPORT og Viaplay.
I den forbindelse ser kommentator Morten Thunø tilbage på de danske klubber, som tidligere har gjort det - vi skal tilbage til 2018 for at finde den seneste danske deltager i herrernes Champions League-kvartfinaler.
Peter Schulz
peter.schulz@tv3sport.dk










