'Vi nåede frem til tee med 10-15 sekunder tilbage' - Paul Casey fortæller om legendarisk Ryder Cup-duel i 2006
Af: Peter Schulz
Det er alligevel sjældent, at golf er et kapløb mod tiden.
Golf er et mentalt spil.
Det vidste den europæiske kaptajn Ian Woosnam i 2006, og derfor bad han sine spillere sørge for at møde op på første tee EFTER amerikanerne.
Det skulle give europæerne et stort jubelbrøl fra de mange fans på K Club i Irland og måske sørge for at hyle de amerikanske spillere lidt ud af den på forhånd.
Sådan fortæller Paul Casey, en af stjernerne fra det europæiske mandskab, om åbningsdagen ved 2006-udgaven af Ryder Cup.
Men det hele var tæt på at gå galt for Casey og makkeren Robert Karlsson, for amerikanerne havde naturligvis luret, hvad der foregik.
Du kan høre Paul Casey fortælle den sjove historie fra Ryder Cup i 2006 i videoen herover.
Paul Casey og Robert Karlsson endte med at dele fredagens match mod Stewart Cink og JJ Henry.
Og mange golffans husker sikkert, at Europa vandt en knusende sejr på 18½ - 9½ mod amerikanerne ved den lejlighed.
Peter Schulz
peter.schulz@tv3sport.dk