Trump er landet til Ryder Cup: Nu tror Bradley på USA-comeback
Efter skuffende start for amerikanerne sætter Keegan Bradley sin lid til "Trump-effekten".
Keegan Bradley havde håbet på en bedre start på dagen – både for egen indsats og fra det amerikanske publikum, han så ihærdigt forsøgte at få i gang. Men stilheden bredte sig hurtigt, og humøret var til at tage og føle på, da han kort efter gav sit bud fra sidelinjen:
- Det er ikke helt det, vi håbede på, men vi ved, at Ryder Cup svinger frem og tilbage. Jeg har stor tiltro til vores drenge – lad os se, hvordan den sidste match ender, lyder det fra Bradley
Og så kom den bemærkning, der trak flest overskrifter:
- Præsidenten er lige fløjet ind i Air Force One, så jeg har en fornemmelse af, at det hele vender nu.
Om Trump også får en kølle i hånden til eftermiddagens fourballs, melder historien dog intet om.
Du kan følge Ryder Cup direkte på V Sport Golf og Viaplay.
Caroline Brylle Geisler
Caroline.Geisler@viaplaygroup.com










