Gå til hovedindhold

Torsdag starter Made in Himmerland med udvidet dækning - se programmet her

Af: Andreas Roesen

Torsdag går det løs med golfturneringen Made in Himmerland, og det bliver med en udvidet dækning i år.

Turneringen strækker sig fra 1. september til 4. september, hvor finalerunden spilles.

Made in Himmerland er blevet spillet siden 2014, hvor Lars Larsen var med til at starte det hele op.

Siden da har det været afviklet hvert år - pånær 2020 grundet corona - men endnu er det ikke lykkedes en dansker at vinde trofæet. Senest var det østrigske Bernd Wiesberger, der var bedst af alle, ligesom han var det i 2019.

Måske bliver 2022 året, hvor trofæet bliver på dansk grund. Alle de store danske stjerner deltager nemlig i form af tvillingerne Rasmus og Nicolai Højgaard samt Thomas Bjørn, Thorbjørn Olesen, Lucas Bjerregaard, Jeff Winther, Søren Kjeldsen, Joachim B. Hansen, Marcus Helligkilde og Niklas Nørgaard Møller.

Viaplay sender tre reportere derover i form af Leif Nyholm, Jesper Kjærbye og Michael Lermark, mens Henrik Knudsen kommenterer hele herligheden. Vi har ekstra fokus på danskerne, som vores tv-hold sender flere eksklusive billeder af undervejs i turneringen, så du kan følge deres vej gennem de ikoniske 18 huller i Himmerland.  

Du kan naturligvis følge det hele på vores kanaler.

Andre gode nyheder