Slut med golf - DGU anbefaler, at golfklubberne lukker
Af: Web
Coronavirus: DGU anbefaler, at golfklubberne lukker deres klubhuse, golfbaner og træningsfaciliteter.
Det skriver dansk golf union på deres hjemmeside.
Dansk Golf Union anbefaler derfor, at golfklubberne lukker deres klubhuse, indstiller spillet på golfbanerne og brugen af træningsfaciliteter, foreløbigt frem til 30. marts. Golfsporten må tage et samfundsansvar, og gøre alt hvad vi kan i denne svære situation og vi må alle huske på, at golf ikke er en nødvendighed, skriver dansk golf union.
De vil også tage dette skridt for at sikre de udsatte i deres målgruppe.
I DGU mener vi, at vi i videst mulig omfang bør bidrage til at mindske smittespredningen i det danske samfund. Selvom det er fristende at holde åbent for spil med en række restriktioner for at mindske smittespredningen, så mener vi ikke, at tiden er inde til at løbe denne risiko. Er vi i tvivl, bør vi lade være - og vi er i tvivl - og derfor denne anbefaling. Dansk golf vil stå i en ugunstig situation, hvis vi potentielt har bidraget til smittespredning, når nu vi har en anden mulighed. Samtidig har vi rigtig mange ældre golfspillere blandt vores primære målgruppe, hvorfor vi bør tage et yderligere hensyn i forhold til andre områder i samfundet.
Dermed er golf altså sat i bero i Danmark for en stund. Hvornår spillet igen kan genoptages er uvist, men DGU vil vente til situationen er under kontrol igen.
Du kan se U.S Masters Official Film 2018 på Viaplay.
Du kan også se The Open Official Film 2018 på Viaplay.
Vi viser VIAPLAY SPORT LIVE igen i morgen klokken 17.00, 19.00 og 21.00.
