Du kan se Nicolai Højgaard i aktion i US Open direkte på Viaplay og VSport Golf i aften.
Fredag lykkedes det for Nicolai Højgaard at klare sig videre til weekenden, og han ligger på en delt 21.plads efter de to første runder.
Højgaard kom igennem fredagens runde i et enkelt slag under par, og efter de 18 huller på den udfordrende Pinehurst-bane var der tilfredshed hos danskeren.
-Jeg synes, at spillet er på vej i den rigtige retning. Det var en sjov dag under “tricky conditions på en rigtig svær bane”, sagde Nicolai Højgaard efter fredagens runde til Viaplay.
Turneringens anden dansker Frederik Kjettrup endte i seks slag over par og gik ikke videre til weekendens runder.
Du kan følge Nicolai Højgaard ved US Open direkte på Viaplay og VSport Golf fra i dag kl. 16.00.










