Af: Web
Det store golf-drama med den Saudi Arabiske golf-liga LIV Golf er stadig i gang. I går blev det meldt ud, at PGA Touren har sagsøgt LIV Golf.
En af de helt store historier i golf i år har været introduktionen af en ny golf-liga - LIV golf. Det har ikke været uden drama, at den Saudi Arabiske golf-liga har meldt sin ankomst, da mange golf-spillere fra PGA Touren og DP World Tour har sagt ja til at spille i den nye liga.
Nu er der nyt i sagen. I går blev det rapporteret, at PGA Touren har sagsøgt LIV Golf. Den kommer på baggrund af LIV Golfs sagsøgning af PGA Touren for at suspendere og give bøder til spillere, der forlod PGA Touren til fordel for LIV Golf.
PGA Touren har altså skudt tilbage nu. I den nye sag har PGA Touren anklaget LIV Golf for at have brudt konkurrence-regler, og at de har brugt spillere som Phil Mickelson og Bryson DeChamneau til at rekrutere andre PGA Tour-spillere til den nye liga.
I sagen har PGA Touren også anklaget den nye liga for at bruge spillerne og hele golf-spillet som en måde at promovere det Saudi Arabiske styre på baggrund af den kritik, som er blevet rettet mod dem. Med andre ord 'Sportswashing'.
Dramaet mellem de to golf-ligaer fortsætter altså, og det bliver spændende at se, hvad fremtiden byder for golf.








